Overspringsværen

Stopmotion-leg

2012-01-19T03:07:00.000-08:00

Dommedagsfugl søger åbent værksted.

2011-11-05T05:56:00.000-07:00

Denne prægtige dommedagsfugl blev givet som en 18 års fødselsdagsgave for snart 11 år siden. Og fuglens historie er ikke dårlig!

Dommedagsfuglen var produktet af en serie af globale kriser: 9/11, Jesus´s tilbagekomst, samt en berømt datofejl i et computerstyresystem, der ville sænke vores højtudviklede civilisation ned i den middelalderlige grøft. Hverken Jesus eller anti-christ kom, og vores computere kunne godt finde ud af at skifte dato fra 1999 til 2000.

Såee dommedagsfuglen var skabt lidt formålsløs, da dens profeti var lige så god som en lunken ugle på en regnvejrsdag. Dommedagsfuglen var nu rigtig deprimeret, men det blev meget værre! Dens ejer som indså at fuglen havde fejlet fatalt, puttede den ned i en flyttekasse til opbevaring i mors kælder, og der boede den så i adskillige år.

Nede i flyttekassen drømte den nu "skod"-fuglen, om de tider og ideer der havde skabt den. Den smagte på fortvivlelsens benægtelige hvirvelstrøm, og de primære spørgsmål lød for det meste således: Hvorfor var jeg ikke født som en snudebille uden en ond og forfejlet profeti i bagagen? Hvorfor er der så mørkt i en flyttekasse? Og ikke mindst hvorfor fanden er mit fiskenæb knækket af?

Disse spørgsmål var gengangere i den stakkels skod-fugls lorteinficerede delirium.

Tvivlsmålet var at dens forholdsvis fredfyldte otium blev fortumlet af to narkomaner, der faktisk synes at den kælder var ”the shit”. Narkomanerne nappede, sked og urinerede på den stakkels flyttekasse indtil deres paradisiske tilholdssted blev opdaget af moren. Dommedagsfuglen bliver aldrig den samme.

Jeg troede længe at den var blevet totalskadet, men det var kun dens ansigt (fiskenæb). Den har nu fået et nyt cybertron look med øjne fra The Awesome Golf´s forlygter. Den er også blevet vasket med Rodalon, så den ikke er helt så lorteinficeret.

Under Construction!

2011-10-26T06:24:00.000-07:00

Nyeste kreation - Kvinden i Bly

2011-10-26T06:23:00.000-07:00

Jeg fik fat i en blyplade fra en vens svenske ødegård, hvilket resulterede i denne kvindelige form. Materialerne er bly, metalskruer en fatning og elpærer.

Og ja!

Bly er giftigt.

Bly er miljøbelastende.
Bly er alt ondt.
Så ondt er det heller ikke,
det findes i store mængder i delfiner.

Det levende lyskryds.

2011-03-10T07:29:00.000-08:00

Materialer: Indmad, skruer og møtrikker fra en symaskine, kølerør nr. 2 fra "The Awesome Golf", et gedekranie (fundet i Skotland på Whisky vandretur, en køleskabspærer, Muslingeskaller og vættelys.

Køleskabspæren som driver lyset i kranet er på søle 15 W, så den lyser kun lige hr. ondskabsfuldhed op.

Et stilfærdigt lyskryds, der blot vil ha´din sjæl!

Det er et renegade lyskryds der samler vættelys og plotte din undergang. Den har også en Predator-skulder-kanon og en fjeder i sit bælte. Det er et veludstyret og kampklart lyskryds på jagt efter en hvis sneræv. kA-BlAr!!! "Your DOOM is foretold in the belemnite of the earth"

Alle rigtige mænd har tre ben, uz! Og går lidt strækmarch:)

Basen er lavet af muslingeskalle, som min far har fundet på sine vandringer rundt omkring i verden. Jeg hapsede dem! Og tog dem ud af kassen, og ind i det verdens-værende rum.

Et simulacra for teknikkens hyperrealitet

2011-02-09T10:25:00.000-08:00

Materialer: Olie, akryl og spraymaling på lærred 54*65cm. Sølvpapir, indmad og tastatur fra en bærbar computer (Den bærbare computer tilhørte engang C. V. Parkov: http://blog.parkov.dk/).

Geforce8600 remade.

2011-01-20T07:43:00.000-08:00

THE MONTICORE IS BORN!!!

Mit gamle og trofaste grafikkort led en sagte død, mens den beregnede fragmenter fra et artilleri bombardement i Company of Heroes. Kortet har tjent mig godt, så det bliver omformet og videreført i min skulpturpark. Amen!!!

Materialer: Et straffet Geforce 8600 grafikkort, ståltråd og lidt emballage fra en kasse klementiner.

Den har fået en ornligsyg hestepik, så jeg ser frem til at min skulpturpark vil vokse eksponentielt i 2011! Ellers er "hestepik" noget indforstået socialt gods fra et par lejrbålssange i kammeratligt selvskab!

Grr... Løvefar, Uz

Et krigstraume!

2010-11-25T07:44:00.000-08:00

Jeg er en voldsliderlig, krigsfanatisk pacifist, og dette er min mening og illustration af post-traumatisk-stress-syndrom!

Processen: Det begyndte som et malerisk eksperiment, hovedsaligt fordi jeg havde noget oliemaling tilovers fra de seneste kreationer. Og man skal jo ikke lade dyrebart maling forsvinde ned i affaldsskakten. Så baggrunden blev lavet først, ved at lade meget fortyndet oliemaling løbe langsomt ned fra alle siderne. Igen og igen. Afslutningsvis brugte jeg en paletkniv til at lave lige linjer og spøjs dynamik. Det har en god dybdevirkning.

Jeg så Janus Metz´film Armadillo på en hyggelig cafe, og besluttede mig for at sende vores helte i Afghanistan en lille profeti om deres kommende mentale tilstand! Og nej, Magnus det er ikke en hyldest til zombiefilmen "død snø", men tak for inputet.

TRUE EVIL er jo de gode velkendte Nazier. De er identifikationen på "the mother of all western evils", så det skulle bare være sådan én. Det er jo oplagt!

Penissen er delvist takket være rytteriets komiske straf til Poul Krebs (Så´en nogle som os har brug for en penis) og en ide fra Magnus. Guillotinen og penissen er Magnus´s ide, så tak for den! Den bragte mig straks på rette vej. Væk fra abstrakt symbolik og sære filosofiske åndedrag. Tak penis!

Jeg mangler stadig lidt lir på den orange cirkel. Jeg løb tør for hvid maling, og mangler en bedre ide end den, jeg tumler rundt med, hvis du kan hjælpe ville det være nice!

Materialer: Olie på lærred, 80cm*60cm.

Co-Creator: Magnus Hadamer.

Ingen titel, endnu!

2010-10-22T04:18:00.000-07:00

Et mindre kreativt uheld forårsaget af en dødelig dosis kaffe og et par inspirerende museums besøg!

Materialer: Sand, salt og bly krystaller, pap, sandpapir, savsmuld, toiletrullepapir, aluminium fra en bærbar computer, PVA-lim, skruer, 4 cigaret skod, ca. 44-25´ører, 50*50cm lærred og en masse oliemaling.

Det startede som en Anslem Keiferisk/Lynch leg med lim og de materialer der var i nærheden. Og nu, er det en moderne notits til fremmedgørelse, bylivet og den indadvendte galskab.
Billederne er bygget op i sektorer af forskelligt materiale - såvidt som mening:
Ansigtet = Det individuelle. (køkkenrullepapir, og 4 stk. sandpapir)

Metal og stenhjørnet = Det kosmiske el. stjerne galakser. (aluminium, salt og blykrystaller)

Byen, kloak og affaldsdepot = En moderne metropol. (Pap og sandpapir)

Den skarpe kontrast mellem orange og grøn er dualiteten mellem forfald og håb/forurening og grøn/rosenrød vækst... Uz

Et juletræ! Part 1/2

2010-09-30T02:57:00.000-07:00

Materialer: Den er bygget af en blysten på ca. 12 kg (Min barndoms lykkesten). Særlige kølerørs dele fra en Wolkswagon Golf 1,6 GTD (her gemmer der sig en historie). Ståltråd og havsalt fra den sydfranske kyst. En juletræs lyskæde. Skrammel fra en strømforsyning og en rød el-pærer.

Jeg mangler at købe og installere en lysdæmper i strukturen. Udover det, er den køreklar:-)

Tekno-dronen remade!

2010-09-30T02:56:00.000-07:00

The Road...

2010-09-27T11:32:00.000-07:00

Jeg er ikke helt overbevist om det er færdigt? Ved ikke om det mangler flere detaljer eller en bil eller MC-måger i baggrunden. Måske nogle mennesker?

Overvejelser omkring dyreetik!

2010-07-19T09:34:00.000-07:00

Vi stod og stenede i kollektivets køkken, en anelse sultende og ventede tålmodigt på at brødristeren blev færdig, så vi kunne få et dejligt bollefad. Da der pludseligt sprang en lille nuttet mus ind midt på køkkengulvet! Jeg og hr. G (den amerikanske beboer) blev forbavsede og frøs ved synet af denne lille gnaver - 5 sekunder senere kommer vores huskat (aka. Stalin, Fidel, Skattekat, Fedemis og Macgyver) susende forbi i en adrenalindrevet jagtlyst. Den satte hårdhændet tænderne i musens bagdel og legede med den som en "true predator".

Jeg og hr. G overvejede om vi skulle gribe ind i denne legefulde dødskamp. Vi kom til den beslutning at det burde vi gøre, fordi ellers ville katten sprede indvolde og mus over hele køkkenet, og det gad vi ikke rigtigt rydde op efter. Ergo vi fangede musen i et sultetøjs glas!

Vi stod nu med et mindre etisk dilemma! Hvad skulle vi gøre ved den lille søde gnaver?

Jeg var ret sikre på at man kunne finde 100 forskellige måder at henrette en mus på, så vi begyndte at diskutere hvordan og hvorledes. Nogle af overvejelserne er der ikke billeder af. De omhandlede mest dødsårsager som forgiftning med kemikalier, blender aka. foodprocessor, forbrænding, druknedød i alkohol, CO2 forgiftning osv.

Hr. JB var nu blevet involveret i denne makabre diskurs, og han holdte stærkt på den ikke voldelige udvej: At vi sætter musen fri 5 kilometer fra vores hjem, hvilket det hele også endte med. Så der blev ikke forvoldt skade på nogle gnavere ved optagelsen af denne billedserie, måske kun nogle psykiske skader via simulerede nærdødsoplevelser!

De ting der er i glasset er vores ydmyge forsøg på at give musen et sidste måltid. Den fik gulerod, rosiner og et stykke ost.

1) Vi lader katten og den naturdrevne etik ordne musen: Jæger og byttedyr. Blodigt, langsomt og med garanti pinefuldt!

2) Død ved kniv eller sværd! Et hurtigt "Braveheart" hug der adskille hoved fra krop i et splitsekund. Blodigt! Efterfulgt af en hurtig død, hvis bødlen rammer rigtigt første gang.

3) Død ved kogning! Denne dødsmetode er mest brugt til at ondulere rejer og hummere, men en lille mus ville med sikkerhed hurtigt dø.

4) Mafia metoden: Sten til ankel og en tur ud i lorteåen! En klassisk druknedød. Denne metode er også blevet benyttet i Olsen Banden.

5) En klassisk simuleret drukning a la waterboarding! Langsom og meget angstoprivende!

6) Død på kogeplade! Langsomt og sikkert stiger temperaturen til blodet i den uskyldige gnaver koger. Smertefuldt og forfærdeligt!

7) Død ved amerikaner. Hr. G ville måske spise musen råt, eller tage den som kæledyr!

8) Død i køkkenfryser - klassisk og en meget benyttet død på film!

9) Død i ovn sat på 200 grader. Estimeret tid til en sikker død - lidt over 10 min.

10) Død i mikroovn! Estimeret død: 30-45 sekunder på maksimum!

Tre spørgsmål der må besvares (vælg selv):

1) Er dette sygt og moralsk forkasteligt?

2) Hvis nu mus ikke var så nuttede, ville det så være nemmere at trykke på knappen "tid til at dø, uduelige gnaver"? Erstat eventuelt billede med en stor edderkop der er karakteriseret ved at have en todelt krop, otte ben, spindevorter og giftkirtler.

3) Hvis vi faktisk havde udført et af disse døds-scenarier ville du så se os som dårligere mennesker?

4) Det er måske et kunstværk i stil med Marco Evaristti´ fisk i blender, men er gnavere ikke mere nuttede end fisk? Ergo deres socio-zoologiske faktor er højere!

4,1) Edderkopper, insekter og dybhavsfisk er i bunden af skalaen, mens katte, hunde og sælunger er i toppen!

5) Hvor meget betyder dyrs socio-zoologiske faktor aka. nuttethed i forhold til universelle dyrerettigheder?

6) Hvilken en af disse dødsmetoder ville du benytte for at skaffe dig af med en uduelig, dog forbandet nuttet gnaver, hvis du altså ikke var en dyreelsker? Find gerne på nogle nye - tænk lidt som Storm P, bare som psykopat.

Re-ConstruCtion donE

2010-06-11T07:19:00.000-07:00

Nu er det færdigt! Lyset er faldet lidt skævt, så venstrehjørne er ret mørkt. Det er det ikke i virkeligheden. I virkeligheden er det meget meget fint:-)

Dette billede var engang blot en sort hvid tegning, der var lavet som en illustration til et digt af Magnus Hadamers (Blog: Junkblues). Jeg ville jo være en bandit, hvis jeg ikke bragte det i en smule redigeret form:

Følelse på vinyl.

Jeg presser mit ansigt mod vinduets glas
Dømmer verden som driver forbi
I stjerne fryd skabt af mit håb
(...)
En hvid killing passerer forsigtigt mine ben
Strygere holder den samme tone i baggrunden
Danser let på mine rustne nerver
En stemme hvisker i mit øre
Verdeb på den anden side skal ikke værre til din bekymring
Al min sorg stakker sig op omkring mig
Grim, ynkelig og ubrugelig
(...)
Mine øjne lukkes, et farveløst rum
Et ansigt toner sig stille frem
Jeg genkender, en skønhed
(...)
Du fyldte mit menneskelige hjerte med kærlighed
Dræbte det, genopbyggede det
Denne gang med noget at se frem til
Jeg takker med glædessmil
Skriver hendes navn med blæk
Og kysser det gentagende
Hvisker til glasset, tak
Jeg mangler intet
Skøn, glædesfyldt og pludselig brugelig
(...)

(...) betyder at man skal tænke sig grundigt om - til ære for Georg Brandes:

Under construction 2,4/3 part

2010-05-29T05:10:00.000-07:00

Under construction 2,2/3 part

2010-05-28T01:37:00.000-07:00

Nu mangler jeg blot to køn i en ekstase af lidenskabelig gunst og vinduesrammer. Udover det, er der stadig et kaos af muligheder. Her er er nogle af mine overvejelser for at fylde maleriet ud: Skal jeg mon lave:
1) Små monstre der danser tilfældigt rundt på gulvet?
2) Små abstrakte pletter på det fine gulv?
3) Tekst eller spildt blæk på brevene?
4) Der er mange muligheder, mon du har nogle ideer

Under construction 2/3 part

2010-05-26T14:54:00.001-07:00

Under construction 1/3 part

2010-05-25T12:25:00.000-07:00

Denne skitsen er den primære inspiration til det kommende oliemaleri. Tegningen blev lavet på min højskole og hedder: Følelse på Vinyl (2005), den blev engang lavet som en illustration til et kærlighedsdigt af Magnus Hadamer, men det blev aldrig forsøgt udgivet.
Der er lang tid til den bliver færdig, så jeg laver denne "progress/under construction blog", så i kan følge udviklingen i penselstrøgene. Lige nu er det den primære overspringshandling fra eksamensopgaveskrivning.

Nu tørrer oliemalingen, det tager ca. en 24 timer før jeg kan fortsætte, hvor jeg slap:)

Sådan endte mit oliemaleri!

2010-04-09T09:25:00.000-07:00

Et eksperiment i farvernes land

2010-04-01T01:27:00.000-07:00

Det startede i Lars von Triers ånd: Prøv at tving dig selv til at arbejde med noget du i princippet hader! For mit vedkommende er det abstrakt klatmaleri. Selv om det dog kan være dragende og inspirerende, er det noget forsimplet ideløst lort. Sådan det meste af tiden! Så med et moderat Triersk had i bagagen begyndte turen ind i det abstrakte - tilfældighedens rum.

Jeg gik helt over stregen og begyndte at bruge PVA-lim og blysten som struktur i det venstre hjørne. Det resulterede i at jeg limede en god sjat blysten fast i mit tøj og gulv. Der er ingen grund til bekymring farverne og limen kan fjernes med knofedt.
Det er ikke lavet med en pensel, men med en paletkniv. Så intuitiv uh... ARTSY.

Oliemaling er meget lang tid om at tørrer, så efter et par dages tid tog jeg fat igen (igennem en alnighter blev det mere eller mindre færdiggjort).
Mine kogler har frit spil - som det skal være, når man maler alene om natten kun støttet af høj rock (StøjStrejke), P1 og en smule hård internet porno.

Jeg gik fra et Pollocks vanvid til en smule Max Ernst over GOOD old Børge! Stjæl med arme og ben og håb på at du ikke ryster for meget på hænderne.

Når dette pragtværk engang er tørret færdigt vil jeg lige rette lidt her og der. Jeg er nemlig lidt utilfreds med ansigtet. Måske skal personen (Narren) have en smøg i kæften, så vi engang kan se tilbage, og sige, se børn, hvad menneskerne engang lukkede ned i deres lunger og se hvad de malede de var godt nok syge og forvirrede. Det er en lille notits til den altomspændende sundhedsfascistoide (Min ordbog ville straks prøve at rette sundhedsfascistoide til sundhedsfaglige, puha) fragmenterende globaliltet.

Meningen og den mulige historie er at blive fortabt i farvernes land. Et edderkoppespind af kompleksitet og vellyst. Jeg har gennemført en række små eksperimenter, så baggrunden er ikke så sammenhængende, men tilgengæld er jeg blevet lidt klogere på hvad man kan i det abstrakte oliemalingsland. Oliemaling er skægt:-)

Billede er stort vist nok 120*70...

Der var engang en Zen - vision M, 30GB mp3 afspiller!

2010-03-17T04:13:00.000-07:00

Min meget fine og dyre mp3 afspiller døde! Den har levet et godt, langt og tilfredsstillende liv. Denne skæbne er en hyldest til dens dejlige funktionalitet og brugbarhed igennem mit studie på filosofi. Jeg købte den ca. da jeg startede med at læse filosofi, og den døde da jeg afsluttede min BA. Det er en smule symbolsk.

Så nu, kære Zen vision M:

Fra Creative er du kommet.

Til kunst skal du blive.

Af kreativitet skal du atter genopstå.

Forside, ryk og bagside til StøjStrejke albummet.

2010-02-24T02:29:00.000-08:00

Dette var en kollektiv indsats i sidste øjeblik. Hele bandet deltog aktivt og det var en vanskelig omgang meningsrytteri af værste skuffe, men vi sejrede og fik lavet noget vi egentlig alle synes godt om. Det har nogle klassiske rock symboler: fallos-toget og den elskelige zeppeliner. Huset er hapset fra en "berømt" fotograf. Godzilla var et kompromis mellem undertegnede og Emil, der helst så, at det var en kylling med vrede øjne. Det er min lille ydmyge hyldest til Japansk kultfilm. Smøgen i Godzilla' hånd var Magnus' krav, efter vi lovede ham at han kunne bestemme alt det han ville på bagsiden, hvis Godzilla fik lov til at rumstere bag bygningen, og ryge vores kære navn ud i hovede på de betragtende lyttere, der stadig synes at cd-mediet er nice.
Guitarister er generelt kendt for at besidde nogle store egoer, og Emil er ingen undtagelse, så vi blev nød til at lave alle de 5 mini-Emiler rundt omkring på coveret. Jeg fik dog presset os alle ind i den forladte lager bygning.

Rykken var til debat! Da jeg stolt og med iver og sved på panden ville lave en lille genistreg (egen mening). Vi hedder jo StøjStrejke og det forkorter vi tit i sms´ser som SS. SS minder hovedsaligt os, om en tysk eliteenhed under andenverdenskrig - Waffen SS (som var meget meget onde). Så hvordan kunne man lave denne kobling skæg, provokerende og en smule grafisk.
Debatten vil jeg holde tæt til kroppen og blot sige at mit første udkast med originale SS-lyn blev kastet i skammekrogen af alle. Mit næste forsøg med mindre originale SS-lyn blev også kasseret. Det trejde og sidste forsøg med Lars' hjemmebiksede font lykkedes det at frembringe mine nu nuttede SS-lyn.
Jeg synes selv at min ide gør rykken fed og anderledes, noget man vil huske, når den står i cd-reolen ved siden af The White, Black, Brown, Pink osv albums... Dette album vil stirre på betragteren og sige SS, SS, SS, SS, SS, hvilket med sikkerhed vil resulterer i at de mister al frivilje og sætter pladen på og rocker med til Natteravn.

Bagsiden lider under at vi tabte tiden i fjol og spaz, men det lykkedes for os at lave det til tiden, og nu er det Magnus' far der skal trykke det (gratis, gnæk) for os! Denne trykkeproces er generelt noget der koster kassen, så vi er evigt taknemmelige over for Magnus' far.
Magnus havde en ide til bagsiden, men da han ikke er bestemt photoshop kyndig blev den meget minimalistisk, men med et klassisk "fuck you whale and fuck you dolphine feel to it".

En gammel øvelse der fik farver!

2010-02-19T08:52:00.000-08:00

En gammel kaffekande-skitserings-øvelse der fik farver og lidt tilfældigt mønsterleg. Særdeles underholdende! Jeg opdagede også at kul og farveblyant kan fjerne den tegneseriefølelse farverne har en tendens til at frembringe.

Dette er de fotografier der skal bruges til vores SS-albumcover inderside!

2010-02-16T07:20:00.001-08:00

Frames, Oh the frames

2010-01-21T17:32:00.000-08:00

Jeg har lært at lave billederammer. En brugbar kundskab, siger nogle. Det er et klassisk håndværk der i denne moderne tid er overtaget af præcise og effektive maskiner, mine derimod, er skåret, savet, limet og bejset af mig. Det betyder at de er fuld af fejl, men "I am A learning computer"! Her er et par billeder af denne ukunstneriske process:

Det blev til en julegave!

2009-12-29T06:43:00.000-08:00

Inaktivitet!

2009-11-11T04:50:00.000-08:00

Snart vil denne blog rejse sig fra støvet og poste endnu flere kunstneriske dimser, dingnoter og stazz...

Flyvsk identitet

2009-07-28T07:19:00.001-07:00

Flysk identitet from Thomas Ibsen on Vimeo.

Ensretteren...

2009-06-25T17:13:00.000-07:00

Jeg vil forholde mig helt tavs, og lade billederne tale deres klamme og seje billedsprog! Og ja, jeg kunne ikke holde mine fingre væk. Den er nu blevet retningsbestemt og optimeret.

Her kommer processen i billeder!

Martin var med i den kreativearbejdsproces.

Er der mon nogle der faktisk vil have den hængende? Planen er at at prime den med to sort/hvide billeder, én op ved siden af den. Det skal være de bedste nærbilleder af hovedet. I formatet 20*30cm.

En tilfældig folkeskoleelev!

2009-06-02T17:40:00.000-07:00

Hvad mon en ensretter er, tænkte jeg? Aha, spørg hr. google: En ensretter er en elektrisk komponent – eller et elektronisk kredsløb, som kun tillader strømmen at løbe en vej igennem sig. Jeg har aldrig været stærk i fysik, så resten af den tekniske forklaring vil jeg overlade til nogle der gider bedrive liv med dét! Søg det selv…

Rasmus har været til billedkunsteksamen på seminaret, du ved, der hvor staten ombygger mennesker til folkeskolelærere - og for dem der ikke allerede ved det, er det gået storartet. Jeg hjalp Rasmus med et af hans projekter, så min belønning var et af de værker han udsatte sin eksaminator og censor for. Det vil jeg i denne blog fremvise - Værsgo!!! (Jeg har intet med det at gøre, jeg er blot en beskuer som alle andre)

Rasmus har i sin overtrætte iver fortalt mig, at jeg godt må dekonstruere værket, hvis jeg følte for det. Jeg har endnu ikke besluttet mig, om jeg skal ombygge hans fine kreation til noget der er mere min stil. Jeg synes de enkelte dele er top fede, og det kribler i mine fingre for at ” do it my way”, men er det rimeligt at ombygge andres kunstinstallationer?

Det er første gang jeg blogger om noget der ikke er skabt i og omkring mit indsigtsrige navlepillende sind. Så godt for det! Hvis jeg på et tidspunkt vælger at lave om på værket, skal min samvittighed være beroliget og en portion respekt skal være givet ud til værket som sikkert hedder ”ensretteren” eller endnu bedre ”en tilfældig folkeskoleelev”. Denne hyldest skal gives her i blogosfæren i billeder og tekst.

Det er egentligt bare en metalkasse der indeholder en ensretter lavet af:

Intet er dog så simpelt, når man bevæger sig ud i kunstens kringlede væsens-område. Den er nemlig samtidig også en slags kontroldims, der kan styre nogle partiklers omførsel og retning. Metaforen i dette værk ”en tilfældig folkeskoleelev” må begynde at give mening.

(Hvad mening er der i at drive kunst, hvis den ikke hjælper dig til at forbedre din tænkning om det daglige liv...)

De oplysninger der er på denne ensretter-kasse er nogle målingsmetre, der har nogle fine og for mig lettere uforståelige benævnelser - batteri, ensretter og forbrug. På sikringerne (de hvide dimser) står der ensretter, ensretter og forbrug. Håndtaget som jeg flittigt har leget med efter mørkes frembrud står mellem drift og ladning. En lettere komisk mellemting mellem læring (at studerer, læse, og at blive klogere på ens væren og værensverden) og surfe sin driftstilfredsstillelse på nettet. En ting står nu soleklart! Kassen er ikke uden grund så forfærdelig kedsommelig!

I ensretterens indre er der et lerhoved med blottet hjerne. Ledningerne er forbundet med kontroldimserne der stimulerer og ensretter hovedets og derved hjernes/individets tænkemuligheder, og noget lettere udefineret gylp, lad os på Rasmus´s opfordring kalde det sjælen, samt to blodige arbejdshandsker. Er det ikke et regulært rip off fra den amerikanske tortur/ livsrealiseringsfilm Saw tænker jeg, men nej der er en dybere og derved filosofisk pointe.

Dette er blikket hos en elev i folkeskolen! En statens ensretter-institution der mens den giver dig vigtige redskaber til det hårde og tiltider lange liv, nedbryder dig, og kaster dig hen i hjørnet. Det er ensretning; et socialistisk mareridt for selv de mest inkarnerede socialister! Og Rasmus er på vej, og vist nok snart færdig med folkeskolelærer uddannelsen.

Jeg tog beslutningen om at bringer de første billeder af lerhovedet i sort/hvid for at give en reference til de smukke græske statuer. Det antikke Grækenland er jo fødselsstedet for den vestlige verdensindretning.

Denne installation er nærmere et studie i morbidt tankegods, frem for en ren platonisk fremstilling af grimheden. Ikke fordi den Græske verden ikke havde deres figurer og billeder af grimheden, det havde den skam, men det var ikke så politisk eller samfundskritisk. Grimheden var i myterne om guderne der eks. spiste deres egne børn (Saturn). Tantalus kogte sin søn Pelops og derefter serverede ham for guderne for at teste dem. Der er selvfølgelig også et helt katalog af ækle og onde monstre fra den Græske tradition, der meget intensivt har drillet og spist adskillige helte og randoms.

Sjælen, der i denne omgang er repræsenteret som noget materielt, gennemsigtig og gullig stads, minder mig mere om en ækel zombie, en Boomer fra L4D, måske, på vej til at brække sig ud over mig. Jeg vil forfølge denne tanke om ensretningen og zombiens myte med et lille citat fra George Romero, instruktøren af Night of the Living Dead.

”In my movies, the dead brought back to life represent a kind of revolution, a radical change in the world that many of my human characters can´t understand, preferring to label the living dead as the enemy when in reality they are us. I use blood in all its horrendous magnificence to make the public understand that my movies are more of a sociopolitical chronicle of the times than dumb adventures with a generous dollop of horror.”

Zombierne der egentlig bare vil vandre rundt og æde andre mennesker, er blevet til et symbolsk tegn på vores egen værste fjende, os selv. At besejre sig selv er at besejre sin værste fjende. Ensretningen er en tilstand, en form for dvale, vi alle befinder os i, mens vi vakler rundt og arbejder, bløder vores arbejdshandsker.

Da jeg kort snakkede med Rasmus omkring, hvad det var for noget med de der handsker. Svarede han, at den ikke var helt gennemtænkt, men det er den da, Rasmus! Vi bliver ensrettet og mekaniseret i vores skoleforløb, såvel som vores uddannelsesforløb for at kunne yde en ekstraindsats i vores aktive arbejdsliv. Først når vi er blevet skolet længe nok, kan vi egentlig foretage frie valg - som at kunne købe ting, vi ikke har brug for, rejse til steder hvor der lugter grimt, og drømme om ting der ikke eksisterer (også kom Tyler Durden ind i rummet). Kontakten er blevet indstillet på drift og forbruget stiger til uanede højder!

Så hvis du døde i dag, hvordan ville du så have det med dit liv! (ja ja, Tyler gå nu væk)

Her er så hjernen, der bliver kogt fuld af informationen, så individet kan fortsætte sin aktive færden indenfor den herskende ideologis rammefortælling. Det minder lidt om filmen The Matrix, Putnam´s Brian in a vat argument eller mere (først) historisk korrekt Descartes cogito argument. Kort: Verden er en illusion, vi kan ikke være sikre på vores erkendelse af ydre fænomener, alt det vores sanser opfanger, er blot en supercomputer der stimulerer vores nervebaner, men denne tilgang ville være alt for kedelig, og ensretteren er ikke en supercomputer, men et sociopolitisk faktum. Slutningen på en af de tre filosofiske "radikal skeptiske" argumenter ville være noget med at vi skulle erkende os selv som et tænkende jeg, der er, og så ville alt ende godt, for Gud er ikke en narrebasse.

Hjernen bliver her i metaforisk forstand udsat for en universitetsuddannelse indenfor et vestligt frimarkeds- og liberalt demokrati. Yes sir, den ultimative form for ensretning!

Hvad synes i eventuelt om dette værk af Rasmus énarm?

Ledninger eller ikke ledninger?

2009-05-05T06:44:00.000-07:00

Nu er der bedre billeder af printplade-lampen! Så spørgsmålet er, om der skal være forskellige farvede ledninger omkring pladerne?

Eksempel: Halvdelen af kuglen er dækket af ledninger.

Hvis vi vælger ledningeløsningen bliver den en smule svær at rengøre, men fuck det. Kunstneriske lampeskærme er ikke underlagt rengøringskrav. Jeg synes den er jævnt cool med dette sindrige netværk af snoede ledninger.

Jeg leder stadig efter en modelbil!