Yes, krigskunst skal der til for at bringe den kreative kampvogn i gear! Er det, eller det ikke noget ligegyldigt gammelt konfuciansk visdom? Garanteret ikke, men det er ikke dét, denne blog skal handle om! Jeg har lavet en lampeskærm (baha), og den er ikke færdig. Jeg mangler en vurdering fra jer!
Den er ikke særlig original - blot en gentagelse af mit printplade-lys-tema, hvilket er lavet et par gange før, check hjemmesiden (www.overspringsvaeren.dk). Jeg har ofret, delt, voldeligt adskilt og destrueret to motherboards begge Asus (something something) og derefter boret ca. 300 huller i dem og sat dem sammen med ståltråd. Lyselementet er en langtidsholdbar energieffektiv el-pærer (Al min kunst skal jo have en grønprofil – blot fordi mit image skal være moderne, og adskille mig fra alle de andre tåber der ødsler deres tid væk med eskapistiske, selvrealiserende tvivlsomme aktiviteter, der absolut ikke bidrager til verdensfred.)
Så spørgsmålet er, om de ledninger der er på første billede til højre skal dække hele skærmen?
(fortsættes)
Next on this blog: Et slideshow med den supersejecrazycoolmotherfuckingnice lampeskærm!!! Og en skulptur ved navn Dødens Dronning... uhh
Efterspørgsel: Er der nogen der er i besiddelse af en lille trækvogn eller en modelbil gerne en truck med et lad. Min ondskabfulde dronning mangler et transportmiddel!!! (Vognens lad skal ikke være for stor, gerne et sted mellem 10*15 cm.)
Den. 9. november 1989, faldt Berlinmuren. Denne historiske hændelse bragte bud om ”de glade 90´ere”, som for mig, der var ung, dum og lettere fortvivlet folkeskoleindsat, svingende mellem om jeg skulle blive fan af Nirvana eller Ace Of Base var jeg ikke på det tidspunkt klar over, at en gut der hed Francis Fukuyama havde en drøm! Denne drøm var smuk, den hed historiens afslutning. Ja, troen på at det liberale demokrati havde vundet, og at jagten på et globalt, liberalt verdenssamfund var lige om hjørnet.
THE WEST IS THE BEST - vores vej er den ultimative, gør hvad vi gør, og alt vil blive sukkersødt. Der var kun nogle enkelte lommer af modstand: sære mænd i huler, uden fjernsyn der ikke forstod, at deres tid var omme. Vi i vesten krævede vores Hollywood happy ending, men så skete der, jo det der, med de tvillingetårne, og derved blev de glade 90´ere symbolsk erstattet af de angstfulde 00´ere. Og efter en lang murløs periode, altså 90´erne begyndte alle at bygge murer på ny:
”Små tegn på træthed er begyndt at vise sig i de ellers så moderne og liberale demokratier (bygninger). Ingen ved det endnu, men porten til riget er begyndt at åbne sig på ny.” (rigets intro, lidt ændret)
Der opstod nye mure mellem Israel og Vestbredden, rundt om den Europæiske Union (Tanken om et økonomisk lukket fort blev tænkt), og på grænsen mellem USA og Mexico. Det nye populistiske højre var på fremmarch og deres ynglings beskæftigelse, er jo at bygge mure og lancere os og dem tankegods, men det handler ikke om dem i dag.
Det handler om en bivirkning, en sikkerhedsfølelse, en hævdelse af vores territorium. Denne sørgelige udvikling har jeg ville tegne et billede af, altså vores trang til at konstruere nye mure, så vi kan beskytte os, de velstående, mod flygtningestrømmen. Det er sandheden omkring globaliseringen jeg har tegnet: At vi er skamløse økonomiske egoister.
Bag muren er der fem politiske ærketyper! De er alle hykleriske, men på hver deres måde… Gæt, hvis du gider!
