Done...

Så er projektet færdigt. Jeg er efter et kvart ton kaffe, en cirkelvandring på 3 kilometer rundt i ens værelse blevet tilfreds med min produktion. Jeg er ligeledes meget glad for de kommentarer mine kære faste læsere er kommet med, det er rigtig gode. Parkov har fået en direkte indvirkning på værket, noget alle kan få hvis de kommer med gode og fornuftige bud: Frihedsgudindens mave er blevet til et smukt atomur, der selvfølgelig slår tiden: 5 minutter i tolv, tiden vi har indtil verden bryder ud i atomkrig. Det er samtidig en kønsåbning og tegnet pænt :-).

Magnus har udtrykt sin bekymring over al den farve, så for hans skyld er den her i sort hvid.

Martin kom først med sit bud om Kierkegaards tre stadier og det vil blive belønnet derefter med selve værket som julegave. Jeg håber at det vil falde i god jord:

”Dødningen på toppen må være æstetikeren, da han tydeligvis ryger, drikker og har cool solbriller.”

Parkov mente, at æstetikeren var:

”Fiskeren er æstetiker, med en kærlighed til livet der er umiddelbar, men flad og overfladisk.”

Anna var meget enig med Martin:

”Æstetikeren må være dødningen, der ikke kan se sin egen eksistens i øjnene og drukner sig med ideologi.”

Siden jeg har lavet det, og derved sætter reglerne - eller blot giver en kunstners ydmyge fortolkning: at æstetikeren er dødningen der suger ideologi fra flaskens bund og tænker mere på seje solbriller og sanselighed i nuet, end verdensværens egentlige dybere mening. Er dødningen det æstetiske!

Etikeren var efter Martins mening:

”Etikeren må afgjort være gutten, der tuder over skoletasken - måske fordi den lykkelige studietid er ovre og livets barske realiteter sætter ind.”

Parkov var denne gang dybt enig:

"Skoletaskebæreren er etiker - involveret og oplyst, men handlingslammet og kronisk depressiv af sin egen neurotiske refleksion."

Anna var til sidst, men helt med på den etiske vogn:

"Og så må etikeren være ham, der tror, at han kan finde meningen med livet i en skoletaske (og det ved vi jo allesammen er langt fra sandheden...)"

Etikeren er jo den der har forstået at vælge sig selv, og ved at selve valget ligger deri. Etikeren er den illusionsløse der har forstået at han blot er summen af sin lærdom. Det har han erkendt og accepteret – det gør ham røvsyg, men dog – autentisk. Etikeren ved at han ikke er et helstøbt menneske, og via den viden viser han sin skrøbelighed.

Det religiøse og det højeste stadie i det Kierkegaardske univers. Det opretholdes, fordi menneskets eksistens hele tiden er i et valg mellem selvet og fællesskabet. Om denne dobbelthed mente Maritn:

”Den religiøse fisker siger sig selv: har du prøvet alt så "go fish" og se hvad der kommer op af dybet: tadaa - kristendom! (eller whatever!)”

Parkov var lidt uenig:

”Dødningen er religiøs - frelst og eviggjort, men uhyggeligt utilgængelig og frakoblet i denne verden.”

Anna derimod var som Martin right on the money:

”Jeg siger, at fiskeren må være den religiøse- enhver, der har forsøgt sig med kunsten (og det er en kunst!) at fiske ved, at det kræver vorherre og at man har behov uendelig tålmodighed og hvilen i sig selv, der kun kan komme fra en fast tro på det guddommelige.”

Jacob skal have ros for sin særlige evne til at tage de flyvske ting ned i barneværelset og derved finde det fornuftige.

”Vi kan jo allesammen udemærket se, at billedet forestiller et spil risk, hvor den 10 årrige indehaver af de røde arméer aldrig helt lærte reglerne og troede, at han kunne indtage månen og derved inkassere 25 arméer hver tur. Herefter udstyrede han sine røde arméer med fiskestang, flaske og solbriller og gik i gang med at bygge broer til månen.”

Kreativiteten og humoren er fantastisk, men det handler ikke om Risk. Det handler og den politiske mediemæssige opdeling af verden i rød og blå stue. Og NEJ, mine kære Kirkegaardske stadier prøver ikke at indtage månen, for de ved at den er lavet af OST.

enjoy:

Tolkninger er der jo mange af! Jeg udbyrder da igen igen, et æg lagt af en vrissen høne til den bedste samlede fortolkning af alle tre værker. Kommentarer er så underholdende, synes jeg:-)