Death on Pencils from Thomas Ibsen on Vimeo.

Byens maskebal.

"Leg med stop motion er nu meget sjovt, men blyantsfnug på fingrene skal ikke undervurderes:-)"

Jeg fandt noget i min inspirationskasse som jeg egentlig synes var jævnt fedt. En maske i byen med futuristiske tænder og en grotesk form. Dette værk kræver farver og mere finurlighed, tænkte jeg. Samt en gennemført intellektuel overbygning. Derefter planlage jeg en dybsindig og langvarige plan for hvad min nytolkning skulle betyde og referere til. Jeg skulle mobbe moderne brands, altså kapitalistiske symboler og citerer John Carpenter´s – They Live (fantastisk film), og hvis alt gik vel ville det blive æstetisk og meningsfyldt.

Da projektet fik luft under vingerne blev alle mine fine ideer langsomt droppet, én efter én, og jeg måtte indse, at det ikke blev som jeg først ville det. Mine venstreorienterede idiosynkrasier om den ækle og uretfærdige verden derude måtte blive gemt til en anden god gang. Tilbage i kassen med jer slemme ideer. Der er også tid nok til at være utilfreds på et andet tidspunkt, tænkte jeg. Det er vist nok heller ikke trendy at lave politisk/samfundsbevist eller meningsfyldt kunst!



Langsomt og sikkert bevæger blyanten sig frem og tilbage til mit ansigt er færdiggjort. Dette billede er gengivet i sort hvid for bedre at kunne lure nuancerne i stregen. Papiret er i A3 format.



Farverne er jo blevet et mål i sig selv, og alt skal farvelægges - ikke fordi jeg egentlig selv har lyst, men fordi min afdøde farfar sagde dét! Jeg er underlagt kreativ tvang fra døde familiemedlemmer.
Her bliver det mig åbenlyst, at det på ingen måde kommer til at ligne det fra dommedags-inspirationskassen. Samtidig med at alle mine fine og kritiske ideer må forlade værket. Der er krise i den kreative proces.



Der gik lang tid før jeg besluttede mig for at tegne videre!

Så blev der taget en beslutning: Hele arket blev skabt som et byrum lavet af skæve bygninger a la Daniel Libeskind. Jeg overvejede om horisonten og baggrunden skulle ende som noget poetisk stads som stjerner eller himmellegemer, men det måtte forgå for en spejling af forgrunden.



Jeg er romantisk og totalt uoriginal, mit værk indeholder en lille omgang stjerner og en solopgang. Der er grænser for hvor mange stjerner, sole og måner man må bruge!


Done - den farvelægning træk tænder ud! Den dybere mening holdt halvleg. Hvilket jo ikke skal blive til en vane - note til selv.


For skæg og spas er det sjovt at se det i sort hvidt!

Alt kræver vedligeholdelse!

Så er tiden kommet til at tage nogle gamle kunstneriske kendinge under kærlig behandling. De skal på værksted. Renses for støv. Nusses. Genrejses. Udsættes for kunstnerisk Viagra. Berøres og fremvises her på Overspringsværen.

Efter mange års aktiv tjeneste som objekter for en mulig æstetisk nydelse er de praktisk sagt faldet fra hinanden. Den lim der holdt dem sammen er gået op i røg – vilde fordrukne skabninger har sat sig på dem, og graviteten har taget sin tørn.

Det viser sig at de elinstallationer jeg for mange år siden puttede i dem stadig virker og selv pærende virker endnu – det er ret vildt.

Gammelt skammel skal rejses fra asken. Det bliver super, massivt og interessent.

Færdige skulpturer der pryder mit hjem

Jeg er i eksamens mode, så jeg ender til tider i regulære overspringshandlinger. Så hvorfor ikke blogge lidt mere, tænkte jeg og suttede på en juleklejne. Trods et julehumor der udeblev, smager hjemmelavet juleguf nu særdeles godt. Nam nam…

Jeg er nu den stolte ejer af et fotostativ, det betyder at jeg kan tage skarpe billeder med længere lukketider. Det kom jeg til at gøre omkring kl. 2 i nat, her er resultatet.



Denne første kreation er lavet af et bæltedyrsskjold jeg fik af Børge, en masse ståltråd og 6 blyanter der er tegnet til grunden. Tegneblyanter mister deres værdi når der kun er en 5-6 cm tilbage af dem. Inspirationen kommer selvfølgelig fra Starship troppers insektkrigeriske standard model. Da insektet var færdigt tænkte jeg lidt over at jeg manglede noget lys i lejligheden, så hvorfor ikke sætte en lampe i den og håbe på at det ikke starter en brænd.Den hedder ind til videre Insektet, men hvis nogen har et mere originalt navn er i velkommen til at navngive denne lysende seksbenede krabat.




Min bordlampe er eftersigende lavet af vikingeknogler bragt hjem fra Rusland af min bror Martin. Jeg er dybt taknemlig og nærmest lukkelig for folk, familie og andet godtfolk der medbringer sære dimser til den kreative rodebutik, så produktionen kan fortsætte sin livlige gang. Blystenen der fungere som fundament, er fundet af min far et sted i en blymine i Nordnorge.




Alle el-installationer er særdeles sikre og vil ikke med en atombombes sikkerhed starte en brænd!

Min kreative Kirurgpalet.

Done...

Så er projektet færdigt. Jeg er efter et kvart ton kaffe, en cirkelvandring på 3 kilometer rundt i ens værelse blevet tilfreds med min produktion. Jeg er ligeledes meget glad for de kommentarer mine kære faste læsere er kommet med, det er rigtig gode. Parkov har fået en direkte indvirkning på værket, noget alle kan få hvis de kommer med gode og fornuftige bud: Frihedsgudindens mave er blevet til et smukt atomur, der selvfølgelig slår tiden: 5 minutter i tolv, tiden vi har indtil verden bryder ud i atomkrig. Det er samtidig en kønsåbning og tegnet pænt :-).

Magnus har udtrykt sin bekymring over al den farve, så for hans skyld er den her i sort hvid.

Martin kom først med sit bud om Kierkegaards tre stadier og det vil blive belønnet derefter med selve værket som julegave. Jeg håber at det vil falde i god jord:

”Dødningen på toppen må være æstetikeren, da han tydeligvis ryger, drikker og har cool solbriller.”

Parkov mente, at æstetikeren var:

”Fiskeren er æstetiker, med en kærlighed til livet der er umiddelbar, men flad og overfladisk.”

Anna var meget enig med Martin:

”Æstetikeren må være dødningen, der ikke kan se sin egen eksistens i øjnene og drukner sig med ideologi.”

Siden jeg har lavet det, og derved sætter reglerne - eller blot giver en kunstners ydmyge fortolkning: at æstetikeren er dødningen der suger ideologi fra flaskens bund og tænker mere på seje solbriller og sanselighed i nuet, end verdensværens egentlige dybere mening. Er dødningen det æstetiske!

Etikeren var efter Martins mening:

”Etikeren må afgjort være gutten, der tuder over skoletasken - måske fordi den lykkelige studietid er ovre og livets barske realiteter sætter ind.”

Parkov var denne gang dybt enig:

"Skoletaskebæreren er etiker - involveret og oplyst, men handlingslammet og kronisk depressiv af sin egen neurotiske refleksion."

Anna var til sidst, men helt med på den etiske vogn:

"Og så må etikeren være ham, der tror, at han kan finde meningen med livet i en skoletaske (og det ved vi jo allesammen er langt fra sandheden...)"

Etikeren er jo den der har forstået at vælge sig selv, og ved at selve valget ligger deri. Etikeren er den illusionsløse der har forstået at han blot er summen af sin lærdom. Det har han erkendt og accepteret – det gør ham røvsyg, men dog – autentisk. Etikeren ved at han ikke er et helstøbt menneske, og via den viden viser han sin skrøbelighed.

Det religiøse og det højeste stadie i det Kierkegaardske univers. Det opretholdes, fordi menneskets eksistens hele tiden er i et valg mellem selvet og fællesskabet. Om denne dobbelthed mente Maritn:

”Den religiøse fisker siger sig selv: har du prøvet alt så "go fish" og se hvad der kommer op af dybet: tadaa - kristendom! (eller whatever!)”

Parkov var lidt uenig:

”Dødningen er religiøs - frelst og eviggjort, men uhyggeligt utilgængelig og frakoblet i denne verden.”

Anna derimod var som Martin right on the money:

”Jeg siger, at fiskeren må være den religiøse- enhver, der har forsøgt sig med kunsten (og det er en kunst!) at fiske ved, at det kræver vorherre og at man har behov uendelig tålmodighed og hvilen i sig selv, der kun kan komme fra en fast tro på det guddommelige.”

Jacob skal have ros for sin særlige evne til at tage de flyvske ting ned i barneværelset og derved finde det fornuftige.

”Vi kan jo allesammen udemærket se, at billedet forestiller et spil risk, hvor den 10 årrige indehaver af de røde arméer aldrig helt lærte reglerne og troede, at han kunne indtage månen og derved inkassere 25 arméer hver tur. Herefter udstyrede han sine røde arméer med fiskestang, flaske og solbriller og gik i gang med at bygge broer til månen.”

Kreativiteten og humoren er fantastisk, men det handler ikke om Risk. Det handler og den politiske mediemæssige opdeling af verden i rød og blå stue. Og NEJ, mine kære Kirkegaardske stadier prøver ikke at indtage månen, for de ved at den er lavet af OST.

enjoy:

Tolkninger er der jo mange af! Jeg udbyrder da igen igen, et æg lagt af en vrissen høne til den bedste samlede fortolkning af alle tre værker. Kommentarer er så underholdende, synes jeg:-)

Fra hypnotisk stirren til markedsføring af dommedagsinspirationskassen.

Der skal jo ikke gå for langt tid imellem ens bloggerier, så her kommer nogle af de gamle værker i deres majestætiske farverenhed. I løbet af kollektivets julefrokost foreslog Luca, at øjende kom ud i æteren, så de kunne forvandle sig til en mulig overspringshandling og der ved blive opslugt i det værendes væren, hømph...

Her er en kollage af min nuværende inspirationskasse. Hvis nogle ønsker sig kopier skal i bare sige til. Systemet fungerer som et kartesisk koordinatsystem med en x-akse og en y-akse (x,y). Så den med flest farver har koordinaterne (3,2).

Jeg skal nok komme med svar på alle de vidunderlige kommentarer fra sidste blog, og offentliggøre den sande Kierkegaard kender! Det kræver blot, at jeg lige skal skrive en opgave om værdibaseret ledelse færdig... And GO...