"
Leg med stop motion er nu meget sjovt, men blyantsfnug på fingrene skal ikke undervurderes:-)"
Jeg fandt noget i min inspirationskasse som jeg egentlig synes var jævnt fedt. En maske i byen med futuristiske tænder og en grotesk form. Dette værk kræver farver og mere finurlighed, tænkte jeg. Samt en gennemført intellektuel overbygning. Derefter planlage jeg en dybsindig og langvarige plan for hvad min nytolkning skulle betyde og referere til. Jeg skulle mobbe moderne brands, altså kapitalistiske symboler og citerer John Carpenter´s – They Live (fantastisk film), og hvis alt gik vel ville det blive æstetisk og meningsfyldt.
Da projektet fik luft under vingerne blev alle mine fine ideer langsomt droppet, én efter én, og jeg måtte indse, at det ikke blev som jeg først ville det. Mine venstreorienterede idiosynkrasier om den ækle og uretfærdige verden derude måtte blive gemt til en anden god gang. Tilbage i kassen med jer slemme ideer. Der er også tid nok til at være utilfreds på et andet tidspunkt, tænkte jeg. Det er vist nok heller ikke
trendy at lave politisk/samfundsbevist eller meningsfyldt kunst!
Langsomt og sikkert bevæger blyanten sig frem og tilbage til mit ansigt er færdiggjort. Dette billede er gengivet i sort hvid for bedre at kunne lure nuancerne i stregen. Papiret er i A3 format.
Farverne er jo blevet et mål i sig selv, og alt skal farvelægges - ikke fordi jeg egentlig selv har lyst, men fordi min afdøde farfar sagde dét! Jeg er underlagt kreativ tvang fra døde familiemedlemmer.
Her bliver det mig åbenlyst, at det på ingen måde kommer til at ligne det fra dommedags-inspirationskassen. Samtidig med at alle mine fine og kritiske ideer må forlade værket. Der er krise i den kreative proces.
Der gik lang tid før jeg besluttede mig for at tegne videre!
Så blev der taget en beslutning: Hele arket blev skabt som et byrum lavet af skæve bygninger a la
Daniel Libeskind. Jeg overvejede om horisonten og baggrunden skulle ende som noget poetisk stads som stjerner eller himmellegemer, men det måtte forgå for en spejling af forgrunden.
Jeg er romantisk og totalt uoriginal, mit værk indeholder en lille omgang stjerner og en solopgang. Der er grænser for hvor mange stjerner, sole og måner man må bruge!
Done - den farvelægning træk tænder ud! Den dybere mening holdt halvleg. Hvilket jo ikke skal blive til en vane - note til selv.
For skæg og spas er det sjovt at se det i sort hvidt!
