lørdag den 5. november 2011

Dommedagsfugl søger åbent værksted.

Denne prægtige dommedagsfugl blev givet som en 18 års fødselsdagsgave for snart 11 år siden. Og fuglens historie er ikke dårlig!

Dommedagsfuglen var produktet af en serie af globale kriser: 9/11, Jesus´s tilbagekomst, samt en berømt datofejl i et computerstyresystem, der ville sænke vores højtudviklede civilisation ned i den middelalderlige grøft. Hverken Jesus eller anti-christ kom, og vores computere kunne godt finde ud af at skifte dato fra 1999 til 2000.

Såee dommedagsfuglen var skabt lidt formålsløs, da dens profeti var lige så god som en lunken ugle på en regnvejrsdag. Dommedagsfuglen var nu rigtig deprimeret, men det blev meget værre! Dens ejer som indså at fuglen havde fejlet fatalt, puttede den ned i en flyttekasse til opbevaring i mors kælder, og der boede den så i adskillige år.

Nede i flyttekassen drømte den nu "skod"-fuglen, om de tider og ideer der havde skabt den. Den smagte på fortvivlelsens benægtelige hvirvelstrøm, og de primære spørgsmål lød for det meste således: Hvorfor var jeg ikke født som en snudebille uden en ond og forfejlet profeti i bagagen? Hvorfor er der så mørkt i en flyttekasse? Og ikke mindst hvorfor fanden er mit fiskenæb knækket af?

Disse spørgsmål var gengangere i den stakkels skod-fugls lorteinficerede delirium.
Tvivlsmålet var at dens forholdsvis fredfyldte otium blev fortumlet af to narkomaner, der faktisk synes at den kælder var ”the shit”. Narkomanerne nappede, sked og urinerede på den stakkels flyttekasse indtil deres paradisiske tilholdssted blev opdaget af moren. Dommedagsfuglen bliver aldrig den samme.

Jeg troede længe at den var blevet totalskadet, men det var kun dens ansigt (fiskenæb). Den har nu fået et nyt cybertron look med øjne fra The Awesome Golf´s forlygter. Den er også blevet vasket med Rodalon, så den ikke er helt så lorteinficeret.



Ingen kommentarer: