tirsdag den 11. november 2014

Done Works



The End is Not as It Seems


The Hidden Tones


The Eye of The Beholder


The Road


We All Float Down Here

torsdag den 23. maj 2013

The Great All seeing Eye. Part 1/2



Oliemaling på gamle køkken elementer (Kasper Hertz Jansens mors køkken). Dimensionerne er 200cm*150cm. Det er ikke helt færdigt endnu, men det er frygteligt tæt på. Hvad synes folket?

onsdag den 16. maj 2012

Bestillings-ART-værk


De to første billeder blev fremvist til en stilfærdig torsdagstradition. De bragte stor jubel, hos bestillerinden, men der manglede jo noget, hvilket jeg absolut var enig i: KÆRLIGHED!

Kunstværket har været undervejs i over et år - kun afbrudt af eksamen, vinterkulde, oversvømmelse af ens hjem og klassiske overspringshandlinger. Bedøm endelig selv om værket mangler, en fiks lille onanerende dværg i forgrunden eller frisk lille vovse i hytten?

 
                         Samsung Galaxy S II. RetroCam. (Fremvisning til TT)


                         Samsung Galaxy S II. Cam. (Fremvisning til TT)


Der var en del gode ideer til at oppe den, der - kærlighed i billede. Jeg valgte at introducere et band for at understrege forholdet til musikken, samt at lave nogle mere velpolerede øjne på blæksprutte-damen, hvilket jeg er temmelig godt tilfreds med:-) 

Er du enig?


                                                                                                                                     Canon 7D (Med nye tiltag)
    
Værket er stort og der er altid plads til mere, hvis ideerne har gennemslagskraft i mit sind. Jeg har også kasserede en del ideer eksempelvis: En engel og dæmon på hver skulder ide.

Der er stadig nogle uforløste ideer:

- Jeg overvejer om blæksprutte-damen skal trutte i saxofonen med en mund, der kommer ud af hendes navle.
- Et sidste bandmedlem- højst sandsynligt en guitarist... Men hvor?



Nærbilleder af bandet: Måske er det StøjStrejke, jeg ubevidst har penslet ud i en natlig kaffekoger. 





Håber tiltagende glæder bestillingsdamen:-)

torsdag den 19. januar 2012

lørdag den 5. november 2011

Dommedagsfugl søger åbent værksted.

Denne prægtige dommedagsfugl blev givet som en 18 års fødselsdagsgave for snart 11 år siden. Og fuglens historie er ikke dårlig!

Dommedagsfuglen var produktet af en serie af globale kriser: 9/11, Jesus´s tilbagekomst, samt en berømt datofejl i et computerstyresystem, der ville sænke vores højtudviklede civilisation ned i den middelalderlige grøft. Hverken Jesus eller anti-christ kom, og vores computere kunne godt finde ud af at skifte dato fra 1999 til 2000.

Såee dommedagsfuglen var skabt lidt formålsløs, da dens profeti var lige så god som en lunken ugle på en regnvejrsdag. Dommedagsfuglen var nu rigtig deprimeret, men det blev meget værre! Dens ejer som indså at fuglen havde fejlet fatalt, puttede den ned i en flyttekasse til opbevaring i mors kælder, og der boede den så i adskillige år.

Nede i flyttekassen drømte den nu "skod"-fuglen, om de tider og ideer der havde skabt den. Den smagte på fortvivlelsens benægtelige hvirvelstrøm, og de primære spørgsmål lød for det meste således: Hvorfor var jeg ikke født som en snudebille uden en ond og forfejlet profeti i bagagen? Hvorfor er der så mørkt i en flyttekasse? Og ikke mindst hvorfor fanden er mit fiskenæb knækket af?

Disse spørgsmål var gengangere i den stakkels skod-fugls lorteinficerede delirium.
Tvivlsmålet var at dens forholdsvis fredfyldte otium blev fortumlet af to narkomaner, der faktisk synes at den kælder var ”the shit”. Narkomanerne nappede, sked og urinerede på den stakkels flyttekasse indtil deres paradisiske tilholdssted blev opdaget af moren. Dommedagsfuglen bliver aldrig den samme.

Jeg troede længe at den var blevet totalskadet, men det var kun dens ansigt (fiskenæb). Den har nu fået et nyt cybertron look med øjne fra The Awesome Golf´s forlygter. Den er også blevet vasket med Rodalon, så den ikke er helt så lorteinficeret.



onsdag den 26. oktober 2011

Under Construction!



Nyeste kreation - Kvinden i Bly

Jeg fik fat i en blyplade fra en vens svenske ødegård, hvilket resulterede i denne kvindelige form. Materialerne er bly, metalskruer en fatning og elpærer.


Og ja! 
Bly er giftigt.
Bly er miljøbelastende.
Bly er alt ondt.
Så ondt er det heller ikke,
det findes i store mængder i delfiner.

torsdag den 10. marts 2011

Det levende lyskryds.

Materialer: Indmad, skruer og møtrikker fra en symaskine, kølerør nr. 2 fra "The Awesome Golf", et gedekranie (fundet i Skotland på Whisky vandretur, en køleskabspærer, Muslingeskaller og vættelys.

Køleskabspæren som driver lyset i kranet er på søle 15 W, så den lyser kun lige hr. ondskabsfuldhed op.



Et stilfærdigt lyskryds, der blot vil ha´din sjæl!

Det er et renegade lyskryds der samler vættelys og plotte din undergang. Den har også en Predator-skulder-kanon og en fjeder i sit bælte. Det er et veludstyret og kampklart lyskryds på jagt efter en hvis sneræv. kA-BlAr!!! "Your DOOM is foretold in the belemnite of the earth"


Alle rigtige mænd har tre ben, uz! Og går lidt strækmarch:)

Basen er lavet af muslingeskalle, som min far har fundet på sine vandringer rundt omkring i verden. Jeg hapsede dem! Og tog dem ud af kassen, og ind i det verdens-værende rum.


onsdag den 9. februar 2011

Et simulacra for teknikkens hyperrealitet



Materialer: Olie, akryl og spraymaling på lærred 54*65cm. Sølvpapir, indmad og tastatur fra en bærbar computer (Den bærbare computer tilhørte engang C. V. Parkov: http://blog.parkov.dk/).

torsdag den 20. januar 2011

Geforce8600 remade.



THE MONTICORE IS BORN!!!


Mit gamle og trofaste grafikkort led en sagte død, mens den beregnede fragmenter fra et artilleri bombardement i Company of Heroes. Kortet har tjent mig godt, så det bliver omformet og videreført i min skulpturpark. Amen!!!



Materialer: Et straffet Geforce 8600 grafikkort, ståltråd og lidt emballage fra en kasse klementiner.


Den har fået en ornligsyg hestepik, så jeg ser frem til at min skulpturpark vil vokse eksponentielt i 2011! Ellers er "hestepik" noget indforstået socialt gods fra et par lejrbålssange i kammeratligt selvskab!


Grr... Løvefar, Uz

torsdag den 25. november 2010

Et krigstraume!

Jeg er en voldsliderlig, krigsfanatisk pacifist, og dette er min mening og illustration af post-traumatisk-stress-syndrom!

Processen: Det begyndte som et malerisk eksperiment, hovedsaligt fordi jeg havde noget oliemaling tilovers fra de seneste kreationer. Og man skal jo ikke lade dyrebart maling forsvinde ned i affaldsskakten. Så baggrunden blev lavet først, ved at lade meget fortyndet oliemaling løbe langsomt ned fra alle siderne. Igen og igen. Afslutningsvis brugte jeg en paletkniv til at lave lige linjer og spøjs dynamik. Det har en god dybdevirkning.

Jeg så Janus Metz´film Armadillo på en hyggelig cafe, og besluttede mig for at sende vores helte i Afghanistan en lille profeti om deres kommende mentale tilstand! Og nej, Magnus det er ikke en hyldest til zombiefilmen "død snø", men tak for inputet.

TRUE EVIL er jo de gode velkendte Nazier. De er identifikationen på "the mother of all western evils", så det skulle bare være sådan én. Det er jo oplagt!

Penissen er delvist takket være rytteriets komiske straf til Poul Krebs (Så´en nogle som os har brug for en penis) og en ide fra Magnus. Guillotinen og penissen er Magnus´s ide, så tak for den! Den bragte mig straks på rette vej. Væk fra abstrakt symbolik og sære filosofiske åndedrag. Tak penis!

Jeg mangler stadig lidt lir på den orange cirkel. Jeg løb tør for hvid maling, og mangler en bedre ide end den, jeg tumler rundt med, hvis du kan hjælpe ville det være nice!

Materialer: Olie på lærred, 80cm*60cm.

Co-Creator: Magnus Hadamer.

fredag den 22. oktober 2010

Ingen titel, endnu!

Et mindre kreativt uheld forårsaget af en dødelig dosis kaffe og et par inspirerende museums besøg!

Materialer:
Sand, salt og bly krystaller, pap, sandpapir, savsmuld, toiletrullepapir, aluminium fra en bærbar computer, PVA-lim, skruer, 4 cigaret skod, ca. 44-25´ører, 50*50cm lærred og en masse oliemaling.

Det startede som en Anslem Keiferisk/Lynch leg med lim og de materialer der var i nærheden. Og nu, er det en moderne notits til fremmedgørelse, bylivet og den indadvendte galskab.
Billederne er bygget op i sektorer af forskelligt materiale - såvidt som mening:
Ansigtet = Det individuelle. (køkkenrullepapir, og 4 stk. sandpapir)

Metal og stenhjørnet = Det kosmiske el. stjerne galakser. (aluminium, salt og blykrystaller)

Byen, kloak og affaldsdepot = En moderne metropol. (Pap og sandpapir)

Den skarpe kontrast mellem orange og grøn er dualiteten mellem forfald og håb/forurening og grøn/rosenrød vækst... Uz

torsdag den 30. september 2010

Et juletræ! Part 1/2




Materialer: Den er bygget af en blysten på ca. 12 kg (Min barndoms lykkesten). Særlige kølerørs dele fra en Wolkswagon Golf 1,6 GTD (her gemmer der sig en historie). Ståltråd og havsalt fra den sydfranske kyst. En juletræs lyskæde. Skrammel fra en strømforsyning og en rød el-pærer.



Jeg mangler at købe og installere en lysdæmper i strukturen. Udover det, er den køreklar:-)

Tekno-dronen remade!

mandag den 27. september 2010

The Road...


Jeg er ikke helt overbevist om det er færdigt? Ved ikke om det mangler flere detaljer eller en bil eller MC-måger i baggrunden. Måske nogle mennesker?

mandag den 19. juli 2010

Overvejelser omkring dyreetik!

Vi stod og stenede i kollektivets køkken, en anelse sultende og ventede tålmodigt på at brødristeren blev færdig, så vi kunne få et dejligt bollefad. Da der pludseligt sprang en lille nuttet mus ind midt på køkkengulvet! Jeg og hr. G (den amerikanske beboer) blev forbavsede og frøs ved synet af denne lille gnaver - 5 sekunder senere kommer vores huskat (aka. Stalin, Fidel, Skattekat, Fedemis og Macgyver) susende forbi i en adrenalindrevet jagtlyst. Den satte hårdhændet tænderne i musens bagdel og legede med den som en "true predator".

Jeg og hr. G overvejede om vi skulle gribe ind i denne legefulde dødskamp. Vi kom til den beslutning at det burde vi gøre, fordi ellers ville katten sprede indvolde og mus over hele køkkenet, og det gad vi ikke rigtigt rydde op efter. Ergo vi fangede musen i et sultetøjs glas!

Vi stod nu med et mindre etisk dilemma! Hvad skulle vi gøre ved den lille søde gnaver?

Jeg var ret sikre på at man kunne finde 100 forskellige måder at henrette en mus på, så vi begyndte at diskutere hvordan og hvorledes. Nogle af overvejelserne er der ikke billeder af. De omhandlede mest dødsårsager som forgiftning med kemikalier, blender aka. foodprocessor, forbrænding, druknedød i alkohol, CO2 forgiftning osv.

Hr. JB var nu blevet involveret i denne makabre diskurs, og han holdte stærkt på den ikke voldelige udvej: At vi sætter musen fri 5 kilometer fra vores hjem, hvilket det hele også endte med. Så der blev ikke forvoldt skade på nogle gnavere ved optagelsen af denne billedserie, måske kun nogle psykiske skader via simulerede nærdødsoplevelser!

De ting der er i glasset er vores ydmyge forsøg på at give musen et sidste måltid. Den fik gulerod, rosiner og et stykke ost.



1) Vi lader katten og den naturdrevne etik ordne musen: Jæger og byttedyr. Blodigt, langsomt og med garanti pinefuldt!


2) Død ved kniv eller sværd! Et hurtigt "Braveheart" hug der adskille hoved fra krop i et splitsekund. Blodigt! Efterfulgt af en hurtig død, hvis bødlen rammer rigtigt første gang.



3) Død ved kogning! Denne dødsmetode er mest brugt til at ondulere rejer og hummere, men en lille mus ville med sikkerhed hurtigt dø.



4) Mafia metoden: Sten til ankel og en tur ud i lorteåen! En klassisk druknedød. Denne metode er også blevet benyttet i Olsen Banden.



5) En klassisk simuleret drukning a la waterboarding! Langsom og meget angstoprivende!




6) Død på kogeplade! Langsomt og sikkert stiger temperaturen til blodet i den uskyldige gnaver koger. Smertefuldt og forfærdeligt!



7) Død ved amerikaner. Hr. G ville måske spise musen råt, eller tage den som kæledyr!



8) Død i køkkenfryser - klassisk og en meget benyttet død på film!



9) Død i ovn sat på 200 grader. Estimeret tid til en sikker død - lidt over 10 min.



10) Død i mikroovn! Estimeret død: 30-45 sekunder på maksimum!



Tre spørgsmål der må besvares (vælg selv):

1) Er dette sygt og moralsk forkasteligt?

2) Hvis nu mus ikke var så nuttede, ville det så være nemmere at trykke på knappen "tid til at dø, uduelige gnaver"? Erstat eventuelt billede med en stor edderkop der er karakteriseret ved at have en todelt krop, otte ben, spindevorter og giftkirtler.

3) Hvis vi faktisk havde udført et af disse døds-scenarier ville du så se os som dårligere mennesker?

4) Det er måske et kunstværk i stil med Marco Evaristti´ fisk i blender, men er gnavere ikke mere nuttede end fisk? Ergo deres socio-zoologiske faktor er højere!

4,1) Edderkopper, insekter og dybhavsfisk er i bunden af skalaen, mens katte, hunde og sælunger er i toppen!

5) Hvor meget betyder dyrs socio-zoologiske faktor aka. nuttethed i forhold til universelle dyrerettigheder?

6) Hvilken en af disse dødsmetoder ville du benytte for at skaffe dig af med en uduelig, dog forbandet nuttet gnaver, hvis du altså ikke var en dyreelsker? Find gerne på nogle nye - tænk lidt som Storm P, bare som psykopat.

fredag den 11. juni 2010

Re-ConstruCtion donE


Nu er det færdigt! Lyset er faldet lidt skævt, så venstrehjørne er ret mørkt. Det er det ikke i virkeligheden. I virkeligheden er det meget meget fint:-)

Dette billede var engang blot en sort hvid tegning, der var lavet som en illustration til et digt af Magnus Hadamers (Blog: Junkblues). Jeg ville jo være en bandit, hvis jeg ikke bragte det i en smule redigeret form:


Følelse på vinyl.

Jeg presser mit ansigt mod vinduets glas
Dømmer verden som driver forbi
I stjerne fryd skabt af mit håb
(...)
En hvid killing passerer forsigtigt mine ben
Strygere holder den samme tone i baggrunden
Danser let på mine rustne nerver
En stemme hvisker i mit øre
Verdeb på den anden side skal ikke værre til din bekymring
Al min sorg stakker sig op omkring mig
Grim, ynkelig og ubrugelig
(...)
Mine øjne lukkes, et farveløst rum
Et ansigt toner sig stille frem
Jeg genkender, en skønhed
(...)
Du fyldte mit menneskelige hjerte med kærlighed
Dræbte det, genopbyggede det
Denne gang med noget at se frem til
Jeg takker med glædessmil
Skriver hendes navn med blæk
Og kysser det gentagende
Hvisker til glasset, tak
Jeg mangler intet
Skøn, glædesfyldt og pludselig brugelig
(...)

(...) betyder at man skal tænke sig grundigt om - til ære for Georg Brandes: