Sådan endte mit oliemaleri!

Et eksperiment i farvernes land

Det startede i Lars von Triers ånd: Prøv at tving dig selv til at arbejde med noget du i princippet hader! For mit vedkommende er det abstrakt klatmaleri. Selv om det dog kan være dragende og inspirerende, er det noget forsimplet ideløst lort. Sådan det meste af tiden! Så med et moderat Triersk had i bagagen begyndte turen ind i det abstrakte - tilfældighedens rum.


Jeg gik helt over stregen og begyndte at bruge PVA-lim og blysten som struktur i det venstre hjørne. Det resulterede i at jeg limede en god sjat blysten fast i mit tøj og gulv. Der er ingen grund til bekymring farverne og limen kan fjernes med knofedt.
Det er ikke lavet med en pensel, men med en paletkniv. Så intuitiv uh... ARTSY.


Oliemaling er meget lang tid om at tørrer, så efter et par dages tid tog jeg fat igen (igennem en alnighter blev det mere eller mindre færdiggjort).
Mine kogler har frit spil - som det skal være, når man maler alene om natten kun støttet af høj rock (StøjStrejke), P1 og en smule hård internet porno.



Jeg gik fra et Pollocks vanvid til en smule Max Ernst over GOOD old Børge! Stjæl med arme og ben og håb på at du ikke ryster for meget på hænderne.



Når dette pragtværk engang er tørret færdigt vil jeg lige rette lidt her og der. Jeg er nemlig lidt utilfreds med ansigtet. Måske skal personen (Narren) have en smøg i kæften, så vi engang kan se tilbage, og sige, se børn, hvad menneskerne engang lukkede ned i deres lunger og se hvad de malede de var godt nok syge og forvirrede. Det er en lille notits til den altomspændende sundhedsfascistoide (Min ordbog ville straks prøve at rette sundhedsfascistoide til sundhedsfaglige, puha) fragmenterende globaliltet.

Meningen og den mulige historie er at blive fortabt i farvernes land. Et edderkoppespind af kompleksitet og vellyst. Jeg har gennemført en række små eksperimenter, så baggrunden er ikke så sammenhængende, men tilgengæld er jeg blevet lidt klogere på hvad man kan i det abstrakte oliemalingsland. Oliemaling er skægt:-)

Billede er stort vist nok 120*70...

Der var engang en Zen - vision M, 30GB mp3 afspiller!

Min meget fine og dyre mp3 afspiller døde! Den har levet et godt, langt og tilfredsstillende liv. Denne skæbne er en hyldest til dens dejlige funktionalitet og brugbarhed igennem mit studie på filosofi. Jeg købte den ca. da jeg startede med at læse filosofi, og den døde da jeg afsluttede min BA. Det er en smule symbolsk.

Så nu, kære Zen vision M:

Fra Creative er du kommet.



Til kunst skal du blive.



Af kreativitet skal du atter genopstå.

Forside, ryk og bagside til StøjStrejke albummet.

Dette var en kollektiv indsats i sidste øjeblik. Hele bandet deltog aktivt og det var en vanskelig omgang meningsrytteri af værste skuffe, men vi sejrede og fik lavet noget vi egentlig alle synes godt om. Det har nogle klassiske rock symboler: fallos-toget og den elskelige zeppeliner. Huset er hapset fra en "berømt" fotograf. Godzilla var et kompromis mellem undertegnede og Emil, der helst så, at det var en kylling med vrede øjne. Det er min lille ydmyge hyldest til Japansk kultfilm. Smøgen i Godzilla' hånd var Magnus' krav, efter vi lovede ham at han kunne bestemme alt det han ville på bagsiden, hvis Godzilla fik lov til at rumstere bag bygningen, og ryge vores kære navn ud i hovede på de betragtende lyttere, der stadig synes at cd-mediet er nice.
Guitarister er generelt kendt for at besidde nogle store egoer, og Emil er ingen undtagelse, så vi blev nød til at lave alle de 5 mini-Emiler rundt omkring på coveret. Jeg fik dog presset os alle ind i den forladte lager bygning.


Rykken var til debat! Da jeg stolt og med iver og sved på panden ville lave en lille genistreg (egen mening). Vi hedder jo StøjStrejke og det forkorter vi tit i sms´ser som SS. SS minder hovedsaligt os, om en tysk eliteenhed under andenverdenskrig - Waffen SS (som var meget meget onde). Så hvordan kunne man lave denne kobling skæg, provokerende og en smule grafisk.
Debatten vil jeg holde tæt til kroppen og blot sige at mit første udkast med originale SS-lyn blev kastet i skammekrogen af alle. Mit næste forsøg med mindre originale SS-lyn blev også kasseret. Det trejde og sidste forsøg med Lars' hjemmebiksede font lykkedes det at frembringe mine nu nuttede SS-lyn.
Jeg synes selv at min ide gør rykken fed og anderledes, noget man vil huske, når den står i cd-reolen ved siden af The White, Black, Brown, Pink osv albums... Dette album vil stirre på betragteren og sige SS, SS, SS, SS, SS, hvilket med sikkerhed vil resulterer i at de mister al frivilje og sætter pladen på og rocker med til Natteravn.



Bagsiden lider under at vi tabte tiden i fjol og spaz, men det lykkedes for os at lave det til tiden, og nu er det Magnus' far der skal trykke det (gratis, gnæk) for os! Denne trykkeproces er generelt noget der koster kassen, så vi er evigt taknemmelige over for Magnus' far.
Magnus havde en ide til bagsiden, men da han ikke er bestemt photoshop kyndig blev den meget minimalistisk, men med et klassisk "fuck you whale and fuck you dolphine feel to it".

En gammel øvelse der fik farver!

En gammel kaffekande-skitserings-øvelse der fik farver og lidt tilfældigt mønsterleg. Særdeles underholdende! Jeg opdagede også at kul og farveblyant kan fjerne den tegneseriefølelse farverne har en tendens til at frembringe.

Dette er de fotografier der skal bruges til vores SS-albumcover inderside!

Frames, Oh the frames

Jeg har lært at lave billederammer. En brugbar kundskab, siger nogle. Det er et klassisk håndværk der i denne moderne tid er overtaget af præcise og effektive maskiner, mine derimod, er skåret, savet, limet og bejset af mig. Det betyder at de er fuld af fejl, men "I am A learning computer"! Her er et par billeder af denne ukunstneriske process: