Jeg er i eksamens mode, så jeg ender til tider i regulære overspringshandlinger. Så hvorfor ikke blogge lidt mere, tænkte jeg og suttede på en juleklejne. Trods et julehumor der udeblev, smager hjemmelavet juleguf nu særdeles godt. Nam nam…
Jeg er nu den stolte ejer af et fotostativ, det betyder at jeg kan tage skarpe billeder med længere lukketider. Det kom jeg til at gøre omkring kl. 2 i nat, her er resultatet.
Denne første kreation er lavet af et bæltedyrsskjold jeg fik af Børge, en masse ståltråd og 6 blyanter der er tegnet til grunden. Tegneblyanter mister deres værdi når der kun er en 5-6 cm tilbage af dem. Inspirationen kommer selvfølgelig fra Starship troppers insektkrigeriske standard model. Da insektet var færdigt tænkte jeg lidt over at jeg manglede noget lys i lejligheden, så hvorfor ikke sætte en lampe i den og håbe på at det ikke starter en brænd.Den hedder ind til videre Insektet, men hvis nogen har et mere originalt navn er i velkommen til at navngive denne lysende seksbenede krabat.
Min bordlampe er eftersigende lavet af vikingeknogler bragt hjem fra Rusland af min bror Martin. Jeg er dybt taknemlig og nærmest lukkelig for folk, familie og andet godtfolk der medbringer sære dimser til den kreative rodebutik, så produktionen kan fortsætte sin livlige gang. Blystenen der fungere som fundament, er fundet af min far et sted i en blymine i Nordnorge.
Alle el-installationer er særdeles sikre og vil ikke med en atombombes sikkerhed starte en brænd!
Så er projektet færdigt. Jeg er efter et kvart ton kaffe, en cirkelvandring på 3 kilometer rundt i ens værelse blevet tilfreds med min produktion. Jeg er ligeledes meget glad for de kommentarer mine kære faste læsere er kommet med, det er rigtig gode. Parkov har fået en direkte indvirkning på værket, noget alle kan få hvis de kommer med gode og fornuftige bud: Frihedsgudindens mave er blevet til et smukt atomur, der selvfølgelig slår tiden: 5 minutter i tolv, tiden vi har indtil verden bryder ud i atomkrig. Det er samtidig en kønsåbning og tegnet pænt :-).
Magnus har udtrykt sin bekymring over al den farve, så for hans skyld er den her i sort hvid.
Martin kom først med sit bud om Kierkegaards tre stadier og det vil blive belønnet derefter med selve værket som julegave. Jeg håber at det vil falde i god jord:
”Dødningen på toppen må være æstetikeren, da han tydeligvis ryger, drikker og har cool solbriller.”
Parkov mente, at æstetikeren var:
”Fiskeren er æstetiker, med en kærlighed til livet der er umiddelbar, men flad og overfladisk.”
Anna var meget enig med Martin:
”Æstetikeren må være dødningen, der ikke kan se sin egen eksistens i øjnene og drukner sig med ideologi.”
Siden jeg har lavet det, og derved sætter reglerne - eller blot giver en kunstners ydmyge fortolkning: at æstetikeren er dødningen der suger ideologi fra flaskens bund og tænker mere på seje solbriller og sanselighed i nuet, end verdensværens egentlige dybere mening. Er dødningen det æstetiske!
Etikeren var efter Martins mening:
”Etikeren må afgjort være gutten, der tuder over skoletasken - måske fordi den lykkelige studietid er ovre og livets barske realiteter sætter ind.”
Parkov var denne gang dybt enig:
"Skoletaskebæreren er etiker - involveret og oplyst, men handlingslammet og kronisk depressiv af sin egen neurotiske refleksion."
Anna var til sidst, men helt med på den etiske vogn:
"Og så må etikeren være ham, der tror, at han kan finde meningen med livet i en skoletaske (og det ved vi jo allesammen er langt fra sandheden...)"
Etikeren er jo den der har forstået at vælge sig selv, og ved at selve valget ligger deri. Etikeren er den illusionsløse der har forstået at han blot er summen af sin lærdom. Det har han erkendt og accepteret – det gør ham røvsyg, men dog – autentisk. Etikeren ved at han ikke er et helstøbt menneske, og via den viden viser han sin skrøbelighed.
Det religiøse og det højeste stadie i det Kierkegaardske univers. Det opretholdes, fordi menneskets eksistens hele tiden er i et valg mellem selvet og fællesskabet. Om denne dobbelthed mente Maritn:
”Den religiøse fisker siger sig selv: har du prøvet alt så "go fish" og se hvad der kommer op af dybet: tadaa - kristendom! (eller whatever!)”
Parkov var lidt uenig:
”Dødningen er religiøs - frelst og eviggjort, men uhyggeligt utilgængelig og frakoblet i denne verden.”
Anna derimod var som Martin right on the money:
”Jeg siger, at fiskeren må være den religiøse- enhver, der har forsøgt sig med kunsten (og det er en kunst!) at fiske ved, at det kræver vorherre og at man har behov uendelig tålmodighed og hvilen i sig selv, der kun kan komme fra en fast tro på det guddommelige.”
Jacob skal have ros for sin særlige evne til at tage de flyvske ting ned i barneværelset og derved finde det fornuftige.
”Vi kan jo allesammen udemærket se, at billedet forestiller et spil risk, hvor den 10 årrige indehaver af de røde arméer aldrig helt lærte reglerne og troede, at han kunne indtage månen og derved inkassere 25 arméer hver tur. Herefter udstyrede han sine røde arméer med fiskestang, flaske og solbriller og gik i gang med at bygge broer til månen.”
Kreativiteten og humoren er fantastisk, men det handler ikke om Risk. Det handler og den politiske mediemæssige opdeling af verden i rød og blå stue. Og NEJ, mine kære Kirkegaardske stadier prøver ikke at indtage månen, for de ved at den er lavet af OST.
enjoy:
Tolkninger er der jo mange af! Jeg udbyrder da igen igen, et æg lagt af en vrissen høne til den bedste samlede fortolkning af alle tre værker. Kommentarer er så underholdende, synes jeg:-)
Der skal jo ikke gå for langt tid imellem ens bloggerier, så her kommer nogle af de gamle værker i deres majestætiske farverenhed. I løbet af kollektivets julefrokost foreslog Luca, at øjende kom ud i æteren, så de kunne forvandle sig til en mulig overspringshandling og der ved blive opslugt i det værendes væren, hømph...
Her er en kollage af min nuværende inspirationskasse. Hvis nogle ønsker sig kopier skal i bare sige til. Systemet fungerer som et kartesisk koordinatsystem med en x-akse og en y-akse (x,y). Så den med flest farver har koordinaterne (3,2).
Jeg skal nok komme med svar på alle de vidunderlige kommentarer fra sidste blog, og offentliggøre den sande Kierkegaard kender! Det kræver blot, at jeg lige skal skrive en opgave om værdibaseret ledelse færdig... And GO...
Efter en lang og delvis beslutsom overvejelse, kom jeg frem til en Kierkegaards løsning! Mine tre personer, der går igennem alle de tre billeder skal ha´ vær deres afslutning i en filmstribe af en vej.
For alle dem der ikke kan huske de tre Kierkegaardske stadier - er de: Æstetikeren, Etikeren og det Religiøse. Gæt selv hvem der er hvem - vinderen får et guldæg lagt af en vrissen høne.
Ja, farvelægning er tidskrævende, tvivlskabende og tomhedsdræbende.
1) Det melankoske hjerte med flasken (der står ideologi på markaten). 2) Manden der hyler i måneskin og grædende leder efter svar i sin skoletaske. 3) Den seje med solbriller der hviler i sig selv, og fisker på 40.000 fauner havvand efter tja... fisk.
Sandheden er derude, eller noget... Hvem er hvem... Gæt gæt og gør mig glad!
Værs´go... jeg er kommet i besiddelse af verdens sejeste link:
http://www.fabchannel.com
Det er optagede koncerter i Paradiso, Amsterdam. Som man kvit og frit kan streame. De er alle i høj divx kvalitet og super fede. Dette sted er et nyt hit.
For at give denne korte historie bredde, dybde og aktualitet vil jeg informere jer om, at Vega er i gang med en lignede satsning sammen med min gamle arbejdsgiver TDC. Det bliver alle tiders.
Her begynder næste fase så! Det er altid utroligt underholdende at sætte de første streger.
Jeg er foråsaget til at informere den kære iagttager om, at farvebalancen på de her billeder ikke helt stemmer overens med virkeligheden.
Den lettere pornografiske frihedsgudinde er blevet tegnet op!
Plask! Farveriet er næsten færdiggjort. Jeg mangler dog at finde løsningen på hvad min blonde lettere pornografiske frihedsgudinde skal have i maven. Kom endelig med forslag.
Her ses projektet indtil videre 1) mangler sidste vers. 2) mangler indhold til maven. Jeg har overvejet et foster, men det er lidt for selvfølgeligt, måske en... slange.. nej, superman... Ja, nu arbejder hoved for mig igen... Måske en sneræv eller... mmm... Kan ikke beslutte mig, når det må bare blive en overraskelse.
Jeg sad og genså nogle gamle tegninger og efter et glædeligt eftersyn, begyndte jeg at kopier mine gamle klassikere ud og hænge dem op som toiletudsmykning. Det er blevet kongeligt fint og min fornøjelse ved at besøge mit toilet, er steget voldsomt. Dagens bloggeri skal dog ikke handle om mit toilet, selvom jeg er fortaler for toiletpoesi, toiletguitarspilleri, toiletsang og toilethumor og nu også toiletkunst. Denne sandsynlige dybere mening vil ikke blive diskuteret.
Siden, at man ikke skal genopfinde atombomben, hver gang man ønsker at ødelægge verden og alle de bøvlede idioter i den, besluttede jeg mig for, at genopdage, besøge om man vil, et gammelt tegneeventyr der måske kunne presses lidt mere ud af, mest af alt fordi der i det ligger en guldgruppe af ædleminder til inspiration. Tre gamle tegninger skal genfortolkes, mere sammensat og med farver - samt flere mindre historier gemt i de mindste snørklede detaljer.
Inspirationen kommer fra tegningerne: Mørkedage venter, Rubinrøde gadedronning og Melankolsk hjertebanken. De tegningerne kan vist nok findes på manchild.dk.
Dette er planen for næste projekt. En ny trio, en smuk tredeling - eller turen alle vismænd skal tage.
Første udkast/forsøg på at skabe en nu gammel idé. Det nye er vejen, der tager en bid af en anden vej, omkredset af højhuse og lidt random kaotisk streg - plus en skoletaske, sådan en man begynder sin folkeskole med. Den tidligere brugte idé er den rygende ensomhed, der vandre op ad den filmiske vej.
FARVER - Jeg er altid lettere nærvøs når farvelægningen begynder, ved egentlig ikke rigtig hvorfor. Det vigtigste er vel også, at projeket er begyndt. Næste genfortolkning inderholder blyantsporno... uh ha da da...
