Efter en lang og delvis beslutsom overvejelse, kom jeg frem til en Kierkegaards løsning! Mine tre personer, der går igennem alle de tre billeder skal ha´ vær deres afslutning i en filmstribe af en vej.
For alle dem der ikke kan huske de tre Kierkegaardske stadier - er de: Æstetikeren, Etikeren og det Religiøse. Gæt selv hvem der er hvem - vinderen får et guldæg lagt af en vrissen høne.
Ja, farvelægning er tidskrævende, tvivlskabende og tomhedsdræbende.
1) Det melankoske hjerte med flasken (der står ideologi på markaten). 2) Manden der hyler i måneskin og grædende leder efter svar i sin skoletaske. 3) Den seje med solbriller der hviler i sig selv, og fisker på 40.000 fauner havvand efter tja... fisk.
Sandheden er derude, eller noget... Hvem er hvem... Gæt gæt og gør mig glad!
Værs´go... jeg er kommet i besiddelse af verdens sejeste link:
http://www.fabchannel.com
Det er optagede koncerter i Paradiso, Amsterdam. Som man kvit og frit kan streame. De er alle i høj divx kvalitet og super fede. Dette sted er et nyt hit.
For at give denne korte historie bredde, dybde og aktualitet vil jeg informere jer om, at Vega er i gang med en lignede satsning sammen med min gamle arbejdsgiver TDC. Det bliver alle tiders.
Her begynder næste fase så! Det er altid utroligt underholdende at sætte de første streger.
Jeg er foråsaget til at informere den kære iagttager om, at farvebalancen på de her billeder ikke helt stemmer overens med virkeligheden.
Den lettere pornografiske frihedsgudinde er blevet tegnet op!
Plask! Farveriet er næsten færdiggjort. Jeg mangler dog at finde løsningen på hvad min blonde lettere pornografiske frihedsgudinde skal have i maven. Kom endelig med forslag.
Her ses projektet indtil videre 1) mangler sidste vers. 2) mangler indhold til maven. Jeg har overvejet et foster, men det er lidt for selvfølgeligt, måske en... slange.. nej, superman... Ja, nu arbejder hoved for mig igen... Måske en sneræv eller... mmm... Kan ikke beslutte mig, når det må bare blive en overraskelse.
Jeg sad og genså nogle gamle tegninger og efter et glædeligt eftersyn, begyndte jeg at kopier mine gamle klassikere ud og hænge dem op som toiletudsmykning. Det er blevet kongeligt fint og min fornøjelse ved at besøge mit toilet, er steget voldsomt. Dagens bloggeri skal dog ikke handle om mit toilet, selvom jeg er fortaler for toiletpoesi, toiletguitarspilleri, toiletsang og toilethumor og nu også toiletkunst. Denne sandsynlige dybere mening vil ikke blive diskuteret.
Siden, at man ikke skal genopfinde atombomben, hver gang man ønsker at ødelægge verden og alle de bøvlede idioter i den, besluttede jeg mig for, at genopdage, besøge om man vil, et gammelt tegneeventyr der måske kunne presses lidt mere ud af, mest af alt fordi der i det ligger en guldgruppe af ædleminder til inspiration. Tre gamle tegninger skal genfortolkes, mere sammensat og med farver - samt flere mindre historier gemt i de mindste snørklede detaljer.
Inspirationen kommer fra tegningerne: Mørkedage venter, Rubinrøde gadedronning og Melankolsk hjertebanken. De tegningerne kan vist nok findes på manchild.dk.
Dette er planen for næste projekt. En ny trio, en smuk tredeling - eller turen alle vismænd skal tage.
Første udkast/forsøg på at skabe en nu gammel idé. Det nye er vejen, der tager en bid af en anden vej, omkredset af højhuse og lidt random kaotisk streg - plus en skoletaske, sådan en man begynder sin folkeskole med. Den tidligere brugte idé er den rygende ensomhed, der vandre op ad den filmiske vej.
FARVER - Jeg er altid lettere nærvøs når farvelægningen begynder, ved egentlig ikke rigtig hvorfor. Det vigtigste er vel også, at projeket er begyndt. Næste genfortolkning inderholder blyantsporno... uh ha da da...
Her sidder jeg så i de sene nattetimer og agere skrivebordgeneral, formodentlig på en mindre kaffeoverdosis, mens jeg skaber ting ud fra min blottede fantasi. Dette er mit skrivebord med min computerskærm og bordlampe (lavet af vikingeknogler, en bly sten og en gammellampeskærm). Alle andre elementer på bordet er vigtige ingredienser for generel kunstskabelse. Det er alle de professionelle enige om!
Historien starter faktisk lige her – dagen hvor farverne blev fundet frem. Normalt når jeg tegner, hører jeg lydbånd, ikke et hvilket som helst lydbånd gerne noget studierelevant, altså akademisk. I dette tilfælde var det Noam Chomsky, der rettede et angreb mod de etablerede sociale magtkonstruktioner. Det er en fantastisk følelse, at øve sig i at tegne lige streger med sort blækpen, mens den
intellektuelle mastodont belærer en om verdensherrens USA´s utallige kriminelle handlinger. Her er farverne så blevet lagt på efter en meget seriøs overvejelse, om tiden var den rette til farver. Bush-doktrinen har jo, som alle ved, kørt et meget sort-hvidt billede af verden og farverne er et symbol på den diversitet og fleksibilitet verdens forskellige kulturer byder os.
Mest af alt var det et lille designeksperiment. Ideen var egentlig meget simpel - den blev opfundet, som så meget andet, mens jeg sad på toilettet og læste informations vrede og en smule skuffede leder. Hvad lederen handlede om, er her ligegyldigt, men grundideen var som følger: Design en ramme der er æstetisk smuk, altså et regulært fotografi af det skønne. Inde i rammen der skal der være et mystisk dyr af ukendt oprindelse (jeg havde spillet det nu, røvkedelige computerspil ”Spore”, så Gude-legen med DNA og ”creature-generation” var jævnt præsent i min hjernes forlapper). Dyret skal i de fortløbende tre tegninger være i forskellige grader af vred! En smule ligesom den gamle western med Clint Eastwood "The good, the bad and the ugly". Den første som ses her, er jo nuttet som bare fanden - forfærdeligt! Den hedder nutte-putte-fallos-hygge-dukke-nuslepus i dit fjæs.
Design er meget sjovt i et stykke tid, men det er for mig intetsigende og totalt kønsløst ligesom moderne rockmusik. Jeg er imod lige streger og for meget geometri, men jeg tænder på det, hvis der er en galskab i stregen.
Om der er det, er op til iagttageren! Det er en subjektiv dom, og som vi alle ved, er fortolkning noget der resonere i smag.
Her er de sidste to i trioen inden den famøse farvelægning. nr. 2 er den med rummet og perspektivet, den kaldes "Smid en kanin ind til mig - please" og den der er domineret af cirkel helvede fra mekur (og for dem der ikke ved det, er mekur en planten dækket af en ørken af klippe med en kulsort himmel og temperatursvingninger på op mod 600 grader mellem nat og dag). Et hyggeligt sted - nr. 3 hedder "Jeg angre lidt fordi jeg kom til at spise alle dem du elskede"
Afslutningsvis viser jeg den samlede trio. Det er meget anderledes end det jeg normalt laver, men jeg blev færdig med ideen og den blev regulært produceret og det giver med jo mulighed for at starte et nyt projekt… yay.
Efter en lang og delvis beslutsom overvejelse, kom jeg frem til en Kierkegaards løsning! Mine tre personer, der går igennem alle de tre billeder skal ha´ vær deres afslutning i en filmstribe af en vej.
For alle dem der ikke kan huske de tre Kierkegaardske stadier - er de: Æstetikeren, Etikeren og det Religiøse. Gæt selv hvem der er hvem - vinderen får et guldæg lagt af en vrissen høne.
Ja, farvelægning er tidskrævende, tvivlskabende og tomhedsdræbende.
